Bent Warming-Rasmussen har i mange år afholdt kurser for erhvervslivet, offentlige institutioner, foreninger, studerende m.v. Den brede uddannelsesmæssige baggrund har givet anledning til at Bent udbyder forskellige faste og individuelle kurser og foredrag.
For en opdateret liste over alle Bents foredrag klik først på dette link:
http://www.sdu.dk/ansat/bwr.aspx
Og vælg dernæst fanen "Aktiviteter"
Nedenfor kan du læse lidt om de forskellige kurser.
Stressmestring
Stress behandles løbende i medierne som et samfundsproblem. Du har sikkert også hørt familiemedlemmer eller kolleger sige ting som "Jeg er godt nok stresset for tiden" eller "Vi stresser for at nå det hele". Det er vigtigt at kunne skelne mellem stress og det at have travlt, for et dårligt stressniveau har fysiske konsekvenser for din krop. Kurset behandler også de gode elementer af stress, når den fysiologiske respons fra kroppen tillader os at nå det vi skal i korte periode med ekstra pres. Kurset giver opdaterede indsigter fra forskningen samt praktiske redskaber til stressmestring.
Kurset har blandt andet være afholdt for:
Revisionsfirmaet Dansk Revision, Kalundborg, 2008
Junior Chamber, Kolding, 2008
Revisionsfirmaet deloitte, Odense, 2008
CM(SL) og CM(IVU) studerende, Syddansk Universitet, Kolding, 2007
Rotary, Vojens, 2007
CMA studerende på Handelshøjskolen i århus, 2007
CMA studerende på Syddansk Universitet, Kolding, 2007
Veje til success for vidensmedarbejdere
Foredraget illustrerer, at vigtige forudsætninger til succes for en vidensbaseret immateriel serviceydelse er kompetence, tillid og intuition. Foredraget koncentrerer sig om de sidste to dele: 1)evnen til at generere og vedligeholde tillid og 2)evnen til at være intuitiv (og empatisk), som vil blive belyst ved undersøgelsesresultater og foredragsholders observationer.
Forskning giver belæg for at fastslå, at tillid, intuition (og empati) undergraves med stigende stressniveau – og omvendt fremmes ved at kunne sænke (mestre) stress (dvs. sænke høj-energien). Derfor illustreres 6 nyere metoder til stresshåndtering teoretisk, hvorefter 3 metoder afprøves praktisk.
Jeg kan love, at alle vil gå hjem med spændende nye indsigter.
Kurset har været afholdt for:
TV2, Odense, 2008
Nykredit, Silkeborg både for erhvervs- og privatkundeafdelingerne, 2008
Nykredit har givet følgende tilbagemelding:
Siden du har været på centeret sidst:
Min souchef og jeg er meget tilfredse, og vi glæder os til dit næste besøg.
Bjarne K. Jensen, Centerdirektør, Privat, Nykredit Silkeborg, 17. marts 2009
BRANDT Revision & Rådgivning har givet følgende tilbagemelding:
Kære Bent,
Tusind tak for en fantastisk oplevelse i mandags!
Dit foredrag var en stor succes, og der var en skøn energi resten af aftenen.
Alle havde kun meget positive tilkendegivelser overfor foredraget, og synes de havde fået rigtig meget ud af det.
Jeg selv blev mindet om, hvor en fantastisk underviser, du er. Jeg kom helt til at savne timerne i revision på CMA. Jeg håber at jeg en dag, kan blive en ligeså dygtig formidler.
Endnu engang tusind tak, fordi du tog dig tid til at komme og gøre os klogere på stress
Ha en dejlig dag
Med venlig hilsen
Maria Bloch Christensen
Revisor, cand.merc.aud
Massage – et begynderkursus
Det er dejligt at få massage når man er øm, men massage er ikke bare tilfældige tryk på kroppen. Jeg har været lægeeksamineret massør siden 1998 og har derfor et indgående kenskab til både teori og praksis. På dette kursus kan du lære nogle enkle massageteknikker, og teorien bag. Udbyttet af kurset vil kunne bruges til at glæde dine venner, kolleger og kæreste, og dermed dig selv.
eksterne kurser af forskellig varighed har været afholdt for:
CM(SL) samt CM(IVU) studerende på Syddansk Universitet, gennem årene 2005-2008
Nordborg Slot Efterskole, 1999,2000 samt 2001
Kurser i egen klinik for par afholdes jævnligt.