Stress er et velkendt fænomen i vort moderne effektive samfund. Vi har lært, at det er vigtigt inden for både den private og offentlige sektor altid at tilfredsstille kundernes positive forventninger - det har givet virksomhederne og samfundet en stigende økonomisk rigdom. Bagsiden heraf er imidlertid, at det kan føles som et gevaldigt pres altid at skulle slå til. Den større fokusering på at gøre vore kunder og medmennesker tilfredse kan gå ud over vores egne behov for fred og nærhed. Presset kan give os stress.
Stress kan dog både være gavnligt og skadeligt. Dette er grunden til at sondre mellem gavnlig stress og skadelig stress.
Gavnlig stress
Den gavnlige stress gør os i stand til at præstere lidt mere, end vi tror, vi kan. Den føles som lidt sommerfugle i maven og lidt øget hjerteaktivitet. For idrætsfolk er den et led i den psykiske og fysiske opbygning, der kan føre til en toppræstation. For erhvervsmanden indgår den i spændingen ved at forhandle eller at udfordre sig selv og andre til at give den en ekstra tand.
Stress er en arv fra urtiden, som dengang gjorde vore primater i stand til lynhurtigt at skifte fra dyb hvile til at kæmpe, flygte eller fryse, når de registrerede farer. Den ekstra præstation skyldes at stress udløser adrenalin og andre hormoner i blodet for at muliggøre ekstra præstationer.
Skadelig stress
Hvis stressen bliver varig eller for voldsom, kan den imidlertid være skadelig. De almindeligt kendte fysiske skadesvirkninger af varig stress er f.eks: spændingshovedpine, spændingssmerter i ryggen, søvnbesvær og fordøjelsesforstyrrelser (tynd mave). En sådan stress kan gøre idrætsmanden præstationsangst og forringe hans resultater, ligesom erhvervsmanden kan få koncentrationsbesvær, føle at han mister overblikket, eller at tankerne bevæger sig i ring. Den studerende, der rammes af skadelig stress, kan føle at der går en klap ned under eksamen, hvorefter han/hun knap nok kan huske sit navn. Nyere forskningsresultater viser tillige at stress giver flere sygedage, forsinker sårheling, forringer mænds sædkvalitet, med mere.
Hvad kan man stille op mod den skadelige stress?
Hyppigt anvendte, men uhensigtsmæssige måder at tackle skadelige stresssymptomer er:
- større forbrug af alkohol
- spise mere af det søde og fede
- at ryge mere
Disse ting kan i nuet dulme følelsen af stress, men vil i længden gøre ondt værre.
Når hovedpine, rygsmerter og/eller maveproblemerne bliver for store, er lægens gode råd ofte: slap lidt mere af, ryg/drik mindre og dyrk lidt mere motion. Det er efterhånden almindelig kendt, at motion sænker stress. Formentlig fordi motion kompenserer for kamp- og flugt aktiviteterne, som stressen skulle gøre vore primater i stand til at mobilisere i overlevelsesøjemed. Mange mennesker i udfordrende jobs har imidlertid svært ved at geare ned, fordi de føler de derved risikerer at miste deres job. De har svært ved at ændre f.eks. rygevaner og orker ikke at dyrke ret meget motion. Til dem er der den glade nyhed, at de kan supplere lægens gode råd med massage, samtaleterapi eller parterapi. Hvis der er tale om problemer på en hel arbejdsplads kan det være formålstjenligt at bestille et stressmestringskursus.
På de følgende to links kan du få mere information omkring stress. Det første link er en generel side om stress, der indeholder gode råd, og hvor du kan teste din egen viden om stress. Det næste link er en case om virksomheden Danfoss, hvor man takler stress på en helt speciel måde.
